Find den fladeste rute hen over terrænet

Hvem bruger det

• Sporbyggere og naturforvaltere. Skitsér et MTB-spor eller en vandresti, der holder en jævn stigning.
• Skov- og lodsejere. Se hvor en markvej eller et kørespor kan føres op ad en skrænt.
• Kommuner og foreninger. Undersøg om en sti kan holdes under en bestemt stigning, fx af hensyn til kørestole og barnevogne.

Hvornår skal du bruge det

• Du vil skitsere, hvor en sti, et MTB-spor, en markvej eller en indkørsel kan lægges på en skråning.
• Du vil vide, om man overhovedet kan komme fra A til B uden at overskride en bestemt stigning, fx til en kørestolsvenlig sti.

Hvilket værktøj til hvilken opgave

Rutefinder er sjældent hele svaret. Her er de opgaver, værktøjet indgår i, og de værktøjer, du typisk bruger sammen med det.

Sådan bruger du det

1. Åbn Rutefinder, og sæt start og slut. Der skal være præcis to punkter.
2. Vælg den største stigning i procent. Standard er 20 %.
3. Kør analysen. Ruten tegnes på kortet, og panelet viser længde, stigning, fald, den største stigning undervejs og et højdeprofil.
4. Hent ruten som GeoJSON og profilet som CSV.

Sådan virker beregningen

Terrænmodellen hentes for de to punkter plus 500 m hele vejen rundt. Hver celle er forbundet med sine otte naboer. Et skridt koster mere, jo længere og jo stejlere det er, og skridt over din grænse er helt udelukket.

Den billigste vej fra start til slut vælges. Det er derfor, ruten slår sving op ad en skrænt i stedet for at gå lige på.

Sådan læser du resultatet

Længde, stigning og fald er målt langs ruten, ikke i lige linje.

Den største stigning er det stejleste skridt mellem to naboceller på ruten. Den ligger altid under din grænse.

Findes der ingen rute, kan terrænet mellem punkterne ikke passeres under grænsen inden for de 500 m. Sæt grænsen op, eller flyt punkterne.

Begrænsninger

• En skitse over terrænet, ikke et projekt. Værktøjet kender hverken veje, stier, skel, hegn, vandløb, bevoksning eller hvem der ejer jorden.
• Der søges kun inden for 500 m fra de to punkter. En rute, der kræver en større omvej, bliver ikke fundet.
• Ruten regnes på højst 512 celler på den lange led. Ved flere kilometer mellem punkterne er cellerne mange meter brede, og korte, stejle skrænter glattes ud.
• Ruten kan hentes som GeoJSON, ikke som GPX.
• Danmarks Højdemodel opdateres i etaper. Nyt byggeri, frisk terrænregulering og nyanlagte veje kan mangle, hvis de er kommet til efter den seneste overflyvning.

Data og kildeangivelse

Beregningerne bygger på Danmarks Højdemodel (DHM) fra Klimadatastyrelsen, hentet via Datafordeler. Modellen er målt med LiDAR i et 0,4 m net og dækker hele Danmark inklusive Bornholm. De fleste værktøjer regner på terrænmodellen, altså den bare jord uden huse og træer. Sol og skygge, Synlighed, Objekthøjder bruger også overflademodellen, hvor bygninger og bevoksning er med.

Højder er angivet i DVR90. Filer, du henter, er i ETRS89 / UTM zone 32N (EPSG:25832).

Højdemodellen og baggrundskortene er frie offentlige data fra Klimadatastyrelsen, og GeoDanmark-data ejes i fællesskab med kommunerne. Du må gerne bruge det, du henter her, også kommercielt, så længe du angiver kilden – fx "Indeholder data fra Klimadatastyrelsen". Kildeangivelsen står i alle filer, du henter fra siden. Se vilkårene på https://dataforsyningen.dk/Vilkaar

Ofte stillede spørgsmål

Beslægtede værktøjer

• Højdeprofil – Tegner et snit af terrænet langs en linje, du sætter på kortet, med længde, samlet stigning og fald og det laveste og højeste punkt.
• Hældning og orientering – Viser hvor stejlt terrænet er i hvert punkt af dit område, og hvilket verdenshjørne hver skråning vender mod.
• Mål afstand – Måler længden af en linje, du sætter punkt for punkt på kortet, som vandret afstand.