HøjdekortÅbn Højdeprofil på kortet →

Linjer · Sæt punkter langs en linje

Tegn et højdeprofil langs en linje på kortet

Tegn et højdeprofil for en hvilken som helst linje i Danmark. Sæt punkterne på kortet, og du får terrænet i snit med længde, samlet stigning og fald og det laveste og højeste punkt, aflæst i Danmarks Højdemodel.

Brug det til at se, hvor bakkerne ligger på søndagens cykeltur, hvor meget en indkørsel stiger, eller hvordan en ådal ser ud i tværsnit.

Hvem bruger det

  • Cyklister, løbere og vandrere. Se stigningerne på Hærvejen, i Rold Skov eller rundt om Himmelbjerget, før turen.
  • Husejere og anlægsgartnere. Se faldet langs en indkørsel, en sti eller en rende.
  • Lærere og elever. Tegn et tværsnit af en tunneldal eller en kystskrænt til undervisningen.

Hvornår skal du bruge det

  • Du planlægger en indkørsel, en sti, en rørføring eller et dræn og vil se faldet undervejs.
  • Du vil kende stigningen på en cykel-, løbe- eller vandretur, før du tager af sted.
  • Du vil se et tværsnit af en ådal, en skrænt eller en grund.

Hvilket værktøj til hvilken opgave

Højdeprofil er sjældent hele svaret. Her er de opgaver, værktøjet indgår i, og de værktøjer, du typisk bruger sammen med det.

Have, terrasse og terrænregulering

Hvor meget falder grunden, og hvor meget jord skal flyttes?

  1. 1.Højdekurver – Højdekurver for grunden, som du kan tage med til anlægsgartneren.
  2. 2.Jordberegning – Afgravning og påfyldning i kubikmeter for den flade, du vil plane, og den kote, hvor jorden går lige op.
  3. 3.Hældning og orientering – Hvor der er fladt nok til terrasse og plæne, og hvor der skal støttemur eller trapper til.
  4. 4.Højdeprofil (dette værktøj) – Et snit gennem haven eller langs indkørslen, så du ser faldet undervejs.
  5. 5.Mål afstand – Længden på hækken, hegnet eller støttemuren.

Cykling, løb og vandring

Hvor langt er der, og hvor mange højdemeter?

  1. 1.Højdeprofil (dette værktøj) – Længde, samlet stigning og fald og de steder, hvor bakkerne ligger.
  2. 2.Højder til fil – Retter højderne i en GPX-fil fra ur eller telefon med højder fra Danmarks Højdemodel.
  3. 3.Rutefinder – En skitse til et spor eller en sti, der holder sig under en bestemt stigning.
  4. 4.Mål afstand – En hurtig afstand mellem to steder.

Sådan bruger du det

  1. Åbn Højdeprofil, og sæt punkter langs linjen, ét for hvert knæk. Du kan fortryde det seneste punkt.
  2. Afslut linjen. Profilet tegnes i panelet.
  3. Læs længde, stigning, fald, laveste og højeste punkt og højdeforskellen imellem dem.

Sådan virker beregningen

Terrænmodellen aflæses i tætte, lige store skridt langs linjen. Hver højde beregnes ud fra de fire nærmeste celler.

Stigning og fald lægges sammen undervejs, men først når terrænet har bevæget sig mindst 2 m i samme retning. Sådan undgår man, at småbuler og støj i modellen lægger falske højdemeter til en lang rute.

Sådan læser du resultatet

Samlet stigning tæller alle bakkerne med. En kuperet rute har derfor flere højdemeter end forskellen mellem start og slut.

På flade strækninger kan stigningen stå til 0 m, selv om terrænet bølger lidt. Det er 2-meter-reglen, der gør det.

Vil du kende hældningen på et stykke, så divider højdeforskellen med længden. 1 m på 10 m er 10 %.

Begrænsninger

  • Linjer på op til 25 km.
  • Tallene vises i hele meter. Til fald på kloak og dræn, hvor det handler om promiller, er det for groft. Brug højdekurver med lille ækvidistance eller en opmåling.
  • Broer er taget ud af terrænmodellen. Krydser linjen en bro, får du bunden af slugten eller vandspejlet under den.
  • Der er ingen fil at hente fra dette værktøj. Har du ruten som GPX, kan Højder til fil lægge højder på den.
  • Danmarks Højdemodel opdateres i etaper. Nyt byggeri, frisk terrænregulering og nyanlagte veje kan mangle, hvis de er kommet til efter den seneste overflyvning.

Data og kildeangivelse

Beregningerne bygger på Danmarks Højdemodel (DHM) fra Klimadatastyrelsen, hentet via Datafordeler. Modellen er målt med LiDAR i et 0,4 m net og dækker hele Danmark inklusive Bornholm. De fleste værktøjer regner på terrænmodellen, altså den bare jord uden huse og træer. Sol og skygge, Synlighed, Objekthøjder bruger også overflademodellen, hvor bygninger og bevoksning er med.

Højder er angivet i DVR90. Filer, du henter, er i ETRS89 / UTM zone 32N (EPSG:25832).

Højdemodellen og baggrundskortene er frie offentlige data fra Klimadatastyrelsen, og GeoDanmark-data ejes i fællesskab med kommunerne. Du må gerne bruge det, du henter her, også kommercielt, så længe du angiver kilden – fx "Indeholder data fra Klimadatastyrelsen". Kildeangivelsen står i alle filer, du henter fra siden. Se vilkårene på https://dataforsyningen.dk/Vilkaar

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor viser profilet færre højdemeter end mit ur?

Stigning og fald tælles først, når terrænet har bevæget sig mindst 2 m i samme retning. Det fjerner støj, som ure og telefoner ofte tæller med. På en flad rute kan tallet derfor være lavere, end du er vant til.

Kan jeg se hældningen i procent?

Panelet viser længde og højder, ikke procent. Divider højdeforskellen med længden for det stykke, du er interesseret i. 1 m stigning på 10 m er 10 %.

Kan jeg uploade en GPX-rute?

Ikke til profilet, som tegnes ud fra en linje, du sætter på kortet. Har du en GPX-fil, kan Højder til fil lægge terrænhøjder på alle punkterne i den.

Klar til at prøve?

Åbn Højdeprofil på kortet →

Gratis og uden login. Kører i din browser på åbne data fra Klimadatastyrelsen.