Terræn · Tegn en firkant eller polygon, eller upload en afgrænsning

Jordberegning: hvor meget skal graves af og fyldes på?

Lav en jordberegning på et par minutter. Tegn omridset af det, der skal planes, og få afgravning og påfyldning i kubikmeter, enten til en kote du selv vælger, eller til den kote, hvor jorden går lige op.

Bortkørsel og tilkørsel af jord er ofte den dyreste overraskelse i et haveanlæg eller et byggeri. Med et overslag i hånden kan du sammenligne tilbud, og du kan se, hvor meget terrænet ændres. Lokalplaner tillader typisk kun terrænregulering på omkring ±0,5 m, så tjek, hvad der gælder hos dig.

Hvem bruger det

Husejere. Få et overslag over jordarbejdet til terrasse, carport eller græsplæne, før der indhentes tilbud.
Anlægsgartnere og entreprenører. Lav et hurtigt mængdeoverslag ved første besigtigelse.
Arkitekter og bygherrer. Prøv forskellige koter for huset, og se, hvad de koster i jord.

Hvornår skal du bruge det

Du skal plane ud til hus, carport, terrasse, trampolin eller græsplæne og vil kende mængderne, før du indhenter tilbud.
Du vil finde den kote, hvor afgravning og påfyldning går lige op, så du hverken skal køre jord væk eller købe jord til.
Du vil se, hvor meget terrænet ændres, og holde det op mod lokalplanen. Den tillader typisk kun terrænregulering på omkring ±0,5 m, men tjek din egen.

Hvilket værktøj til hvilken opgave

Jordberegning er sjældent hele svaret. Her er de opgaver, værktøjet indgår i, og de værktøjer, du typisk bruger sammen med det.

Have, terrasse og terrænregulering

Hvor meget falder grunden, og hvor meget jord skal flyttes?

1.Højdekurver – Højdekurver for grunden, som du kan tage med til anlægsgartneren.
2.Jordberegning (dette værktøj) – Afgravning og påfyldning i kubikmeter for den flade, du vil plane, og den kote, hvor jorden går lige op.
3.Hældning og orientering – Hvor der er fladt nok til terrasse og plæne, og hvor der skal støttemur eller trapper til.
4.Højdeprofil – Et snit gennem haven eller langs indkørslen, så du ser faldet undervejs.
5.Mål afstand – Længden på hækken, hegnet eller støttemuren.

Byggegrund og huskøb

Hvordan ligger grunden i terrænet, og hvad skal jeg være opmærksom på?

1.Punkthøjde – Terrænkoten på adressen i DVR90 med et enkelt klik.
2.Terrænstatistik – Laveste og højeste punkt på grunden og højdeforskellen imellem dem.
3.Hældning og orientering – Hvor på grunden der er fladt nok til huset.
4.Vand og afstrømning – Om huset ligger i en lavning, eller om vandet løber mod det ved skybrud.
5.Sol og skygge – Solen på grunden på årets korteste dag, med skygge fra nabohuse og træer.
6.Jordberegning (dette værktøj) – Et overslag over jordarbejdet for forskellige koter til huset.

Sådan bruger du det

Tegn omridset af det, der skal planes. Hold dig til selve fladen, ikke hele grunden.
Skriv den ønskede kote i meter (DVR90), eller lad feltet stå tomt. Så vælger værktøjet den kote, der giver jordbalance.
Kør analysen. Kortet viser afgravning i orange og påfyldning i blåt. Panelet viser kote, kubikmeter og areal.
Hent resultatet som GeoTIFF eller som en oversigt med tal og indstillinger.

Sådan virker beregningen

For hver celle findes forskellen mellem det nuværende terræn og den plane flade, og den ganges med cellens areal. Terræn over fladen tæller som afgravning, terræn under som påfyldning.

Lader du koten stå tom, bruges gennemsnitshøjden i området. Det er netop den kote, hvor de to mængder er lige store.

Sådan læser du resultatet

Mængderne er faste kubikmeter, altså jorden som den ligger i dag. Opgravet jord fylder mere på lastbilen, og påfyldt jord skal komprimeres.

Nettotallet er påfyldning minus afgravning. Er det positivt, mangler du jord. Er det negativt, har du jord i overskud.

GeoTIFF-filen viser ændringen i meter for hver celle: negativ, hvor der graves af, og positiv, hvor der fyldes på. Den største værdi viser, om du holder dig inden for det, lokalplanen tillader.

Begrænsninger

Et overslag. Skråningsanlæg langs kanten, muldafrømning, komprimering, udvidelse af opgravet jord og støttemure er ikke regnet med. De rigtige mængder er som regel større.
Fladen er helt vandret. Terrasser i flere niveauer og flader med fald skal du dele op og regne hver for sig.
Højderne læses i trin på 0,1 m. På en lille flade med få centimeters regulering er usikkerheden lige så stor som resultatet.
Danmarks Højdemodel opdateres i etaper. Nyt byggeri, frisk terrænregulering og nyanlagte veje kan mangle, hvis de er kommet til efter den seneste overflyvning.

Data og kildeangivelse

Beregningerne bygger på Danmarks Højdemodel (DHM) fra Klimadatastyrelsen, hentet via Datafordeler. Modellen er målt med LiDAR i et 0,4 m net og dækker hele Danmark inklusive Bornholm. De fleste værktøjer regner på terrænmodellen, altså den bare jord uden huse og træer. Sol og skygge, Synlighed, Objekthøjder bruger også overflademodellen, hvor bygninger og bevoksning er med.

Højder er angivet i DVR90. Filer, du henter, er i ETRS89 / UTM zone 32N (EPSG:25832).

Højdemodellen og baggrundskortene er frie offentlige data fra Klimadatastyrelsen, og GeoDanmark-data ejes i fællesskab med kommunerne. Du må gerne bruge det, du henter her, også kommercielt, så længe du angiver kilden – fx "Indeholder data fra Klimadatastyrelsen". Kildeangivelsen står i alle filer, du henter fra siden. Se vilkårene på https://dataforsyningen.dk/Vilkaar

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er jordbalance?

Jordbalance er, når der graves lige så meget af, som der fyldes på, så du hverken skal køre jord væk eller købe jord. Lader du koten stå tom, vælger værktøjet den kote, hvor de to mængder er lige store.

Hvor præcist er resultatet?

Det er et overslag. Skråningsanlæg langs kanten, muldafrømning, komprimering og jordens udvidelse, når den graves op, er ikke regnet med, så de rigtige mængder er som regel større. Til udbud og afregning skal der en opmåling til.

Kan jeg regne på en flade med fald?

Nej, fladen er helt vandret. Har du flere niveauer eller en flade med fald, kan du dele den op og regne hvert stykke for sig.

Klar til at prøve?

Åbn Jordberegning på kortet →

Gratis og uden login. Kører i din browser på åbne data fra Klimadatastyrelsen.