HøjdekortÅbn Vand og afstrømning på kortet →

Vand · Tegn en firkant eller polygon, eller upload en afgrænsning

Se hvor regnvandet løber hen, og hvor det bliver stående

Hvor løber regnvandet hen, når kloakken ikke kan følge med? Tegn et område om grunden, og kortet viser strømningsvejene hen over terrænet og de lavninger, hvor vandet bliver stående, med dybde, areal og volumen.

Det er de samme "blå pletter", man kender fra klimatilpasningsplanerne, beregnet for netop dit område. Brug det, før du anlægger regnbed, lægger ny indkørsel, hæver terræn eller køber et hus i bunden af en bakke.

Hvem bruger det

  • Husejere. Se om vandet løber mod huset, kældernedgangen eller lyskassen ved skybrud.
  • Boligkøbere. Tjek om huset ligger i en lavning, før købsaftalen skrives under.
  • Anlægsgartnere og kloakmestre. Placér regnbed, render og faskiner, hvor vandet faktisk kommer.
  • Landmænd. Find de lavninger på marken, hvor vandet bliver stående efter regn.

Hvornår skal du bruge det

  • Du vil vide, hvor vandet løber hen ved skybrud: mod huset, mod naboen eller ud på vejen.
  • Du leder efter lavningerne på en grund eller en mark, de "blå pletter", hvor vandet samler sig.
  • Du planlægger regnbed, faskine, render eller en ny indkørsel og vil arbejde med terrænet i stedet for imod det.

Hvilket værktøj til hvilken opgave

Vand og afstrømning er sjældent hele svaret. Her er de opgaver, værktøjet indgår i, og de værktøjer, du typisk bruger sammen med det.

Skybrud og vand på grunden

Hvor løber vandet hen, når det regner voldsomt, og hvor bliver det stående?

  1. 1.Vand og afstrømning (dette værktøj) – Strømningsvejene hen over terrænet og de lavninger, der fyldes op, med dybde og volumen.
  2. 2.Opland – Alt det terræn, der sender vand ned til ét punkt, fx risten eller det lave hjørne af haven.
  3. 3.Fugtighedskort – De steder, hvor terrænets form holder jorden våd, også når det ikke er skybrud.
  4. 4.Landskabsformer – Dale og lavninger på et øjeblik: der, hvor vandet samler sig.
  5. 5.Højdekurver – Kurver ned til 0,5 m, så du kan se det fald, et regnbed eller en rende skal arbejde med.

Byggegrund og huskøb

Hvordan ligger grunden i terrænet, og hvad skal jeg være opmærksom på?

  1. 1.Punkthøjde – Terrænkoten på adressen i DVR90 med et enkelt klik.
  2. 2.Terrænstatistik – Laveste og højeste punkt på grunden og højdeforskellen imellem dem.
  3. 3.Hældning og orientering – Hvor på grunden der er fladt nok til huset.
  4. 4.Vand og afstrømning (dette værktøj) – Om huset ligger i en lavning, eller om vandet løber mod det ved skybrud.
  5. 5.Sol og skygge – Solen på grunden på årets korteste dag, med skygge fra nabohuse og træer.
  6. 6.Jordberegning – Et overslag over jordarbejdet for forskellige koter til huset.

Mark, skov og natur

Hvor er jorden våd, stejl eller udsat?

  1. 1.Fugtighedskort – Lavbundsjord og våde pletter, hvor et dræn eller et minivådområde giver mening.
  2. 2.Vand og afstrømning (dette værktøj) – Hvor overfladevandet løber over marken, og hvor det bliver stående.
  3. 3.Opland – Oplandet til en grøft, et dræn eller et vandhul.
  4. 4.Hældning og orientering – Skråninger, hvor der er risiko for erosion, eller hvor maskinerne ikke bør køre.
  5. 5.Landskabsformer – Lune lavninger og vindudsatte højderygge til beplantning og vildtpleje.
  6. 6.Objekthøjder – Bevoksningens højde i skoven og langs læhegnene.

Sådan bruger du det

  1. Tegn et område, eller upload en afgrænsning. Tag gerne lidt af omgivelserne med.
  2. Kør analysen. Én beregning giver to kort, som du skifter mellem i panelet: strømningsveje og lavninger.
  3. Hent strømningsvejene som GeoJSON eller KML, hvis du vil åbne dem i GIS eller Google Earth.

Sådan virker beregningen

Først fyldes alle lavninger i terrænmodellen op til det punkt, hvor de løber over, så vandet altid kan finde en vej videre nedad. Derefter sender hver celle sit vand til den nabo, der ligger stejlest nedad, og for hver celle tælles det, hvor meget terræn der afvander til den.

Celler, der samler vand fra et stort nok areal, tegnes som strømningsveje og får en orden: de små tilløb er første orden, og hvor to af samme orden mødes, stiger ordenen med én. Lavningerne er forskellen mellem det opfyldte og det oprindelige terræn. Forskellen er vanddybden.

Terrænet hentes med en bræmme uden om dit område, så vand, der kommer ind udefra, tæller med i fuld størrelse.

Sådan læser du resultatet

Tykke, lyse linjer fører mest vand. De tynde, mørkeblå er de små tilløb, der kun løber, når det regner kraftigt.

Lavningerne vises fuldt opfyldte: mørkere blå er dybere. Areal, største dybde og volumen beskriver lavningen, når den er fyldt til randen. Det er et værste tilfælde, ikke en prognose for en bestemt regn.

Dybder under 15 cm tegnes ikke og tælles ikke med.

Begrænsninger

  • Kloakker, dræn, rørlagte vandløb og rør under veje findes ikke i terrænmodellen. Vandet bliver derfor stående bag en vejdæmning, selv om der i virkeligheden ligger et rør igennem den.
  • Der regnes ikke med nedsivning, regnmængde eller tid. Kortet viser, hvor terrænet leder vandet hen, ikke hvor meget der kommer. Det erstatter ikke kommunens skybrudskort eller en hydraulisk beregning.
  • Bygninger er ikke med i terrænmodellen, så vandet løber tværs igennem huse i stedet for udenom.
  • Områder på op til 12 km på hver led. I fladt terræn afgør få centimeter retningen, og strømningsvejene bliver usikre.
  • Danmarks Højdemodel opdateres i etaper. Nyt byggeri, frisk terrænregulering og nyanlagte veje kan mangle, hvis de er kommet til efter den seneste overflyvning.

Data og kildeangivelse

Beregningerne bygger på Danmarks Højdemodel (DHM) fra Klimadatastyrelsen, hentet via Datafordeler. Modellen er målt med LiDAR i et 0,4 m net og dækker hele Danmark inklusive Bornholm. De fleste værktøjer regner på terrænmodellen, altså den bare jord uden huse og træer. Sol og skygge, Synlighed, Objekthøjder bruger også overflademodellen, hvor bygninger og bevoksning er med.

Højder er angivet i DVR90. Filer, du henter, er i ETRS89 / UTM zone 32N (EPSG:25832).

Højdemodellen og baggrundskortene er frie offentlige data fra Klimadatastyrelsen, og GeoDanmark-data ejes i fællesskab med kommunerne. Du må gerne bruge det, du henter her, også kommercielt, så længe du angiver kilden – fx "Indeholder data fra Klimadatastyrelsen". Kildeangivelsen står i alle filer, du henter fra siden. Se vilkårene på https://dataforsyningen.dk/Vilkaar

Ofte stillede spørgsmål

Er det et oversvømmelseskort?

Nej, ikke i den forstand kommunen og forsikringen bruger ordet. Kortet viser, hvor terrænet leder vandet hen, og hvor lavningerne ligger, når de er fyldt til randen. Det regner ikke med en bestemt regnmængde, med kloakken eller med nedsivning.

Er kloakker og dræn regnet med?

Nej. Terrænmodellen kender ikke rør, kloakker, dræn eller rørlagte vandløb. Vandet bliver derfor stående bag en vejdæmning på kortet, selv om der ligger et rør under vejen.

Hvorfor løber vandet igennem mit hus på kortet?

Fordi bygninger er fjernet fra terrænmodellen. Strømningsvejen viser, hvor vandet ville løbe på den bare jord. I virkeligheden løber det uden om huset, eller ind i det.

Kan jeg hente resultatet?

Strømningsvejene kan hentes som GeoJSON og KML, så de kan åbnes i QGIS eller Google Earth. Kortet over lavningerne kan gemmes som billede.

Klar til at prøve?

Åbn Vand og afstrømning på kortet →

Gratis og uden login. Kører i din browser på åbne data fra Klimadatastyrelsen.