Sigtelinje: er der frit udsyn mellem to punkter?

Hvem bruger det

• Husejere. Tjek udsigt og indbliksgener, før hækken klippes eller huset bygges om.
• Radioamatører og installatører. Se om der er frit sigte mellem to antenner eller til et kamera.
• Jægere. Se hvad der kan overskues fra et tårn eller en stige, før det sættes op.

Hvornår skal du bruge det

• Kan man se vandet fra terrassen, eller står naboens hæk og bakken bagved i vejen?
• Kan naboen kigge ind på terrassen fra sit vindue på første sal?
• Er der frit sigte mellem to steder til en radiokæde, et kamera eller et skydetårn og det sted, du vil holde øje med?

Hvilket værktøj til hvilken opgave

Sigtelinje er sjældent hele svaret. Her er de opgaver, værktøjet indgår i, og de værktøjer, du typisk bruger sammen med det.

Sådan bruger du det

1. Åbn Sigtelinje, og sæt punkt A, hvor der kigges fra, og punkt B, som der kigges mod. Afslut linjen.
2. Sæt øjenhøjden ved A (0–30 m) og højden på målet ved B (0–50 m).
3. Vælg, hvad der spærrer: kun terrænet, eller terræn, træer og bygninger.
4. Panelet svarer med frit sigte eller skjult og tegner et snit af terrænet med sigtelinjen henover.

Sådan virker beregningen

Terrænet aflæses tæt langs den rette linje mellem de to punkter og sammenlignes med linjen fra øjet ved A til toppen af målet ved B. Jordens krumning og lysets afbøjning i atmosfæren regnes med.

Det første sted, hvor terrænet, eller med overflademodellen et træ eller en bygning, rager op over linjen, er der, hvor udsynet spærres. Det markeres på kortet: grøn linje, så langt der er frit, og rød derfra.

Sådan læser du resultatet

Ved frit sigte står der, hvor meget linjen går fri af terrænet på det snævreste sted. Er det under en meter, kan en hæk, korn på marken eller en parkeret bil være nok til at spærre.

Ved skjult står der, hvor langt fra A udsynet spærres, og hvor meget linjen går under terrænet, hvor det er værst. Så meget skal øjet eller målet hæves, cirka.

Snittet viser, om det er en bakke midt på strækningen eller en lille forhøjning tæt på den ene ende, der er problemet.

Begrænsninger

• Har du sat flere end to punkter, bruges kun det første og det sidste.
• Linjen er uendeligt tynd. En radiokæde kræver mere fri luft omkring linjen, end beregningen tester.
• Træer og bygninger er med, som de stod ved overflyvningen. Løvfældende træer er lettere at se igennem om vinteren.
• Der er ingen fil at hente fra dette værktøj. Brug knappen til at gemme et billede af kortet.
• Danmarks Højdemodel opdateres i etaper. Nyt byggeri, frisk terrænregulering og nyanlagte veje kan mangle, hvis de er kommet til efter den seneste overflyvning.

Data og kildeangivelse

Beregningerne bygger på Danmarks Højdemodel (DHM) fra Klimadatastyrelsen, hentet via Datafordeler. Modellen er målt med LiDAR i et 0,4 m net og dækker hele Danmark inklusive Bornholm. De fleste værktøjer regner på terrænmodellen, altså den bare jord uden huse og træer. Sol og skygge, Synlighed, Objekthøjder bruger også overflademodellen, hvor bygninger og bevoksning er med.

Højder er angivet i DVR90. Filer, du henter, er i ETRS89 / UTM zone 32N (EPSG:25832).

Højdemodellen og baggrundskortene er frie offentlige data fra Klimadatastyrelsen, og GeoDanmark-data ejes i fællesskab med kommunerne. Du må gerne bruge det, du henter her, også kommercielt, så længe du angiver kilden – fx "Indeholder data fra Klimadatastyrelsen". Kildeangivelsen står i alle filer, du henter fra siden. Se vilkårene på https://dataforsyningen.dk/Vilkaar

Ofte stillede spørgsmål

Beslægtede værktøjer

• Synlighed – Viser hvilket terræn inden for 1 til 10 km der kan ses fra et punkt i en valgt øjenhøjde, med jordens krumning regnet med og, hvis du vil, med træer og bygninger i vejen.
• Objekthøjder – Viser hvor højt træer, hække og bygninger rager op over jorden, ved at trække terrænmodellen fra overflademodellen.
• Højdeprofil – Tegner et snit af terrænet langs en linje, du sætter på kortet, med længde, samlet stigning og fald og det laveste og højeste punkt.