HøjdekortÅbn Objekthøjder på kortet →

Terræn · Tegn en firkant eller polygon, eller upload en afgrænsning

Træhøjde og bygningshøjde på kort

Se træhøjden på kort for naboens birketræer, dit eget læhegn eller en hel skov. Værktøjet trækker terrænmodellen fra overflademodellen, og tilbage står højden på alt, der rager op over jorden: træer, hække og bygninger.

Det er nyttigt, når du vil vide, hvad der skygger for solcellerne, hvad der tager udsigten, eller hvor høj bevoksningen er, før du går i gang med motorsaven eller hegnssynet.

Hvem bruger det

  • Husejere. Få et tal på naboens træer, når snakken handler om skygge og udsigt.
  • Skovejere og skovfolk. Få et indtryk af bevoksningens højde afdeling for afdeling.
  • Solcelle- og antennefolk. Se hvad der rager op i nærheden, og hvor højt.

Hvornår skal du bruge det

  • Du vil vide, hvor høje naboens træer eller dit eget læhegn er, når det handler om skygge, udsigt eller hegnssyn.
  • Du skal bruge omtrentlige bygningshøjder i et kvarter til en skitse eller en visualisering.
  • Du vil danne dig et indtryk af bevoksningen i en skov eller på en naturgrund, før du tager derud.

Hvilket værktøj til hvilken opgave

Objekthøjder er sjældent hele svaret. Her er de opgaver, værktøjet indgår i, og de værktøjer, du typisk bruger sammen med det.

Solceller, terrasse og drivhus

Hvor er der mest sol, og hvad skygger?

  1. 1.Sol og skygge – Soltimer for hvert sted på en valgt dato. Begynd med den korteste dag, 21. december.
  2. 2.Objekthøjder (dette værktøj) – Højden på de træer og bygninger, der står i vejen for solen.
  3. 3.Hældning og orientering – Orienteringen viser de sydvendte skråninger, og hældningen hvor stejlt et markanlæg kommer til at stå.

Udsigt, indblik og synlighed

Hvad kan jeg se herfra, og hvem kan se mig?

  1. 1.Synlighed – Alt det terræn, der kan ses fra ét punkt, ud til 10 km. Også: hvorfra kan en ny bygning eller mast ses?
  2. 2.Sigtelinje – Om der er frit sigte mellem to bestemte punkter, og hvor udsynet spærres.
  3. 3.Objekthøjder (dette værktøj) – Hvor høje træerne og husene imellem er.

Mark, skov og natur

Hvor er jorden våd, stejl eller udsat?

  1. 1.Fugtighedskort – Lavbundsjord og våde pletter, hvor et dræn eller et minivådområde giver mening.
  2. 2.Vand og afstrømning – Hvor overfladevandet løber over marken, og hvor det bliver stående.
  3. 3.Opland – Oplandet til en grøft, et dræn eller et vandhul.
  4. 4.Hældning og orientering – Skråninger, hvor der er risiko for erosion, eller hvor maskinerne ikke bør køre.
  5. 5.Landskabsformer – Lune lavninger og vindudsatte højderygge til beplantning og vildtpleje.
  6. 6.Objekthøjder (dette værktøj) – Bevoksningens højde i skoven og langs læhegnene.

Sådan bruger du det

  1. Tegn et område, eller upload en afgrænsning.
  2. Kør analysen. Farverne går fra sandfarvet (intet over jorden) til mørkeblå (det højeste).
  3. Læs laveste, gennemsnitlig og højeste objekthøjde i panelet, og hvor stor en del af området der er dækket.
  4. Hent højderne som GeoTIFF, hvis du vil arbejde videre i GIS.

Sådan virker beregningen

Danmarks Højdemodel findes i to udgaver: terrænmodellen med den bare jord og overflademodellen med toppen af det, laseren ramte først. Trækker man den ene fra den anden celle for celle, står højden på træer, bygninger og andet tilbage.

Celler uden brugbare overfladedata springes over. Farveskalaen strækkes mellem den 2. og den 98. percentil, så et enkelt højt træ ikke gør resten af kortet blegt.

Sådan læser du resultatet

Tallene er meter over jorden, ikke meter over havet. 2 m langs et skel er en hæk eller et plankeværk, 7–8 m er et typisk parcelhus med tag, og 25 m er et stort træ.

Værktøjet skelner ikke mellem bygninger og bevoksning. Skift baggrundskort til luftfoto for at se, hvad der er hvad.

Begrænsninger

  • Viser tingene, som de stod ved overflyvningen. Træer vokser, fældes og beskæres, og nye huse mangler.
  • Tynde ting som master, ledninger og flagstænger rammes ikke sikkert af laseren og kan mangle eller stå for lavt.
  • På meget stejle skrænter og klinter passer de to modeller ikke sammen. Værktøjet advarer, når over halvdelen af området er stejlere end 30°, og tallene dér bør du se bort fra.
  • Områder på op til 12 km på hver led. Zoom ind, hvis du vil kunne skelne de enkelte træer.

Data og kildeangivelse

Beregningerne bygger på Danmarks Højdemodel (DHM) fra Klimadatastyrelsen, hentet via Datafordeler. Modellen er målt med LiDAR i et 0,4 m net og dækker hele Danmark inklusive Bornholm. De fleste værktøjer regner på terrænmodellen, altså den bare jord uden huse og træer. Sol og skygge, Synlighed, Objekthøjder bruger også overflademodellen, hvor bygninger og bevoksning er med.

Højder er angivet i DVR90. Filer, du henter, er i ETRS89 / UTM zone 32N (EPSG:25832).

Højdemodellen og baggrundskortene er frie offentlige data fra Klimadatastyrelsen, og GeoDanmark-data ejes i fællesskab med kommunerne. Du må gerne bruge det, du henter her, også kommercielt, så længe du angiver kilden – fx "Indeholder data fra Klimadatastyrelsen". Kildeangivelsen står i alle filer, du henter fra siden. Se vilkårene på https://dataforsyningen.dk/Vilkaar

Ofte stillede spørgsmål

Hvor nøjagtig er træhøjden?

Den viser toppen af det, laseren ramte, da området blev fløjet over. Træer er vokset eller fældet siden, og tynde toppe rammes ikke altid, så brug tallet som et godt skøn og ikke som en måling.

Kan jeg se højden på et hus?

Ja, bygninger er med på samme måde som træer. Tallet er højden fra terrænet til taget, typisk 7–8 m for et parcelhus med saddeltag. Værktøjet skelner ikke selv mellem huse og træer, så skift til luftfoto for at se forskel.

Klar til at prøve?

Åbn Objekthøjder på kortet →

Gratis og uden login. Kører i din browser på åbne data fra Klimadatastyrelsen.