Vand · Klik på et udløbspunkt
Beregn oplandet til et punkt på kortet
Beregn oplandet til et hvilket som helst punkt. Klik på risten, grøften, vandløbet eller det lave hjørne af grunden, og kortet viser alt det terræn, der afvander dertil, med arealet i hektar og kvadratmeter.
Oplandets størrelse er det første tal, du skal bruge, når et regnbed, et bassin, en rørunderføring eller et minivådområde skal dimensioneres. Det viser også, om vandet på din grund er dit eget eller kommer fra marken ovenfor.
Hvem bruger det
- Husejere. Se hvor vandet i det lave hjørne af haven kommer fra.
- Kloakmestre og anlægsgartnere. Få arealet, der skal til for at dimensionere regnbed og faskine.
- Landmænd og konsulenter. Find oplandet til et dræn, en grøft eller et minivådområde.
- Kommuner og forsyninger. Få et hurtigt første bud på et terrænnært opland.
Hvornår skal du bruge det
- Du vil vide, hvor stort et areal der sender vand ned til det lave hjørne af grunden.
- Du skal dimensionere et regnbed, et bassin, en rørunderføring eller et minivådområde og mangler oplandets størrelse.
- Du vil se, om vandet på din grund kommer fra naboen, fra marken ovenfor eller fra vejen.
Hvilket værktøj til hvilken opgave
Opland er sjældent hele svaret. Her er de opgaver, værktøjet indgår i, og de værktøjer, du typisk bruger sammen med det.
Skybrud og vand på grunden
Hvor løber vandet hen, når det regner voldsomt, og hvor bliver det stående?
- 1.Vand og afstrømning – Strømningsvejene hen over terrænet og de lavninger, der fyldes op, med dybde og volumen.
- 2.Opland (dette værktøj) – Alt det terræn, der sender vand ned til ét punkt, fx risten eller det lave hjørne af haven.
- 3.Fugtighedskort – De steder, hvor terrænets form holder jorden våd, også når det ikke er skybrud.
- 4.Landskabsformer – Dale og lavninger på et øjeblik: der, hvor vandet samler sig.
- 5.Højdekurver – Kurver ned til 0,5 m, så du kan se det fald, et regnbed eller en rende skal arbejde med.
Mark, skov og natur
Hvor er jorden våd, stejl eller udsat?
- 1.Fugtighedskort – Lavbundsjord og våde pletter, hvor et dræn eller et minivådområde giver mening.
- 2.Vand og afstrømning – Hvor overfladevandet løber over marken, og hvor det bliver stående.
- 3.Opland (dette værktøj) – Oplandet til en grøft, et dræn eller et vandhul.
- 4.Hældning og orientering – Skråninger, hvor der er risiko for erosion, eller hvor maskinerne ikke bør køre.
- 5.Landskabsformer – Lune lavninger og vindudsatte højderygge til beplantning og vildtpleje.
- 6.Objekthøjder – Bevoksningens højde i skoven og langs læhegnene.
Sådan bruger du det
- Åbn Opland, og klik på udløbspunktet: risten, grøften, stedet i vandløbet eller bunden af lavningen.
- Vælg søgeradius. Standard er 2 km, og du kan gå fra 0,25 til 5 km.
- Lad udløbspunktet flytte sig til den nærmeste strømningsvej inden for 10, 25, 50 eller 100 m, eller slå det fra for at bruge præcis den celle, du klikkede på.
- Kør analysen. Det blå område afvander til punktet. Rører det kanten af det hentede terræn, så øg radius og kør igen.
- Hent oplandet som GeoTIFF eller som en oversigt med tal og indstillinger.
Sådan virker beregningen
Der hentes en firkant af terrænmodellen omkring dit klik. Lavninger fyldes op, hver celle får udpeget den nabo, vandet løber til, og værktøjet går baglæns op gennem retningerne fra udløbspunktet og samler alle de celler, der ender dér.
Med flytning slået til leder værktøjet inden for den valgte afstand efter den celle, der samler mest vand. Udløbspunktet flyttes kun, hvis den celle samler mindst ti gange så meget som den, du klikkede på. Det flyttede punkt markeres på kortet, og afstanden står i panelet.
Sådan læser du resultatet
Oplandets areal står i hektar og kvadratmeter.
Advarer værktøjet om et delvist opland, fortsætter det rigtige opland uden for det hentede terræn. Arealet er så et minimum.
Begrænsninger
- Terrænet hentes højst 5 km ud fra punktet. Oplandet til et større vandløb, fx et punkt langt nede ad Gudenåen, bliver derfor altid kun delvist.
- Kloakker, dræn, rørlagte vandløb og rør under veje findes ikke i terrænmodellen. Vandet bliver derfor stående bag en vejdæmning, selv om der i virkeligheden ligger et rør igennem den.
- I byer bestemmer kloakker og kantsten mere end terrænet. Brug resultatet som et billede af overfladevandet ved skybrud, når kloakken er fuld.
- I fladt terræn afgør få centimeter, hvilken vej vandet går, og oplandets grænse kan se tilfældig ud.
Data og kildeangivelse
Beregningerne bygger på Danmarks Højdemodel (DHM) fra Klimadatastyrelsen, hentet via Datafordeler. Modellen er målt med LiDAR i et 0,4 m net og dækker hele Danmark inklusive Bornholm. De fleste værktøjer regner på terrænmodellen, altså den bare jord uden huse og træer. Sol og skygge, Synlighed, Objekthøjder bruger også overflademodellen, hvor bygninger og bevoksning er med.
Højder er angivet i DVR90. Filer, du henter, er i ETRS89 / UTM zone 32N (EPSG:25832).
Højdemodellen og baggrundskortene er frie offentlige data fra Klimadatastyrelsen, og GeoDanmark-data ejes i fællesskab med kommunerne. Du må gerne bruge det, du henter her, også kommercielt, så længe du angiver kilden – fx "Indeholder data fra Klimadatastyrelsen". Kildeangivelsen står i alle filer, du henter fra siden. Se vilkårene på https://dataforsyningen.dk/Vilkaar
Ofte stillede spørgsmål
Hvor stort et opland kan jeg beregne?
Terrænet hentes op til 5 km ud fra det punkt, du klikker på. Rækker oplandet længere, advarer værktøjet om, at det kun er delvist, og arealet er så et minimum. Oplandet til et punkt langt nede ad en stor å kan derfor ikke beregnes her.
Hvorfor flytter udløbspunktet sig?
Klikker du lidt ved siden af en strømningsvej, får du kun en lille stump opland. Derfor kan værktøjet flytte punktet til den nærmeste strømningsvej inden for 10 til 100 m, hvis den samler mindst ti gange så meget vand. Du kan slå det fra.
Gælder oplandet også i byen?
Kun for vandet på overfladen. I byer bestemmer kloakker og kantsten mere end terrænet. Resultatet viser, hvor vandet løber, når kloakken er fuld.
Klar til at prøve?
Åbn Opland på kortet →Gratis og uden login. Kører i din browser på åbne data fra Klimadatastyrelsen.