HøjdekortÅbn Landskabsformer på kortet →

Terræn · Tegn en firkant eller polygon, eller upload en afgrænsning

Landskabsformer på kort: se bakketoppe, højderygge, dale og lavninger

Se landskabsformer på kort uden at skulle tyde højdekurver. Værktøjet deler terrænet op i ti typer, blandt andet bakketop, højderyg, skråning, dal, lavning og flade, og giver hver sin farve.

Du vælger selv målestokken. Med en lille radius træder grøfter, volde og gravhøje frem. Med en stor radius ser du de store træk: randmorænen, tunneldalen og dødishullerne.

Hvem bruger det

  • Lærere og elever. Vis istidslandskabet i Mols Bjerge eller Søhøjlandet i geografi og naturgeografi.
  • Skovejere, jægere og naturforvaltere. Find de lune lavninger og de vindudsatte rygge.
  • Landskabsarkitekter. Få et hurtigt overblik over terrænets store træk i en analyse.

Hvornår skal du bruge det

  • Du vil hurtigt aflæse et landskab: hvor er toppene, dalene og de flade partier?
  • Du planlægger beplantning, vildtager eller læhegn og vil finde de lune lavninger og de vindudsatte rygge.
  • Du underviser i geografi og vil vise dødislandskab, tunneldale eller randmoræner uden at skulle forklare højdekurver først.

Hvilket værktøj til hvilken opgave

Landskabsformer er sjældent hele svaret. Her er de opgaver, værktøjet indgår i, og de værktøjer, du typisk bruger sammen med det.

Skybrud og vand på grunden

Hvor løber vandet hen, når det regner voldsomt, og hvor bliver det stående?

  1. 1.Vand og afstrømning – Strømningsvejene hen over terrænet og de lavninger, der fyldes op, med dybde og volumen.
  2. 2.Opland – Alt det terræn, der sender vand ned til ét punkt, fx risten eller det lave hjørne af haven.
  3. 3.Fugtighedskort – De steder, hvor terrænets form holder jorden våd, også når det ikke er skybrud.
  4. 4.Landskabsformer (dette værktøj) – Dale og lavninger på et øjeblik: der, hvor vandet samler sig.
  5. 5.Højdekurver – Kurver ned til 0,5 m, så du kan se det fald, et regnbed eller en rende skal arbejde med.

Mark, skov og natur

Hvor er jorden våd, stejl eller udsat?

  1. 1.Fugtighedskort – Lavbundsjord og våde pletter, hvor et dræn eller et minivådområde giver mening.
  2. 2.Vand og afstrømning – Hvor overfladevandet løber over marken, og hvor det bliver stående.
  3. 3.Opland – Oplandet til en grøft, et dræn eller et vandhul.
  4. 4.Hældning og orientering – Skråninger, hvor der er risiko for erosion, eller hvor maskinerne ikke bør køre.
  5. 5.Landskabsformer (dette værktøj) – Lune lavninger og vindudsatte højderygge til beplantning og vildtpleje.
  6. 6.Objekthøjder – Bevoksningens højde i skoven og langs læhegnene.

Sådan bruger du det

  1. Tegn et område, eller upload en afgrænsning.
  2. Vælg søgeradius i meter. En lille radius fanger små former som grøfter og volde. En stor radius beskriver bakken som helhed.
  3. Kør analysen. Hver landskabsform får sin egen farve, og panelet viser, hvor stor en del af området hver form udgør.
  4. Hent resultatet som GeoTIFF, hvis du vil arbejde videre i GIS.

Sådan virker beregningen

Fra hver celle kigger værktøjet ud i otte retninger til den valgte radius og noterer, om terrænet stiger, falder eller ligger nogenlunde vandret i hver retning. Mønsteret af stigninger og fald oversættes til én af ti landskabsformer. Metoden hedder geomorphons.

En retning tæller som vandret, når vinklen til terrænet er under 1°.

Sådan læser du resultatet

Bakketoppe og højderygge er det høje, udsatte terræn. Dale og lavninger er der, hvor vand og kold luft samler sig. Skråningerne imellem er som regel veldrænede.

Samme bakke kan blive til noget forskelligt ved 20 m og 200 m radius. Det er meningen: en landskabsform afhænger af, hvor langt væk man ser den fra.

I GeoTIFF-filen er formerne nummereret fra 1 til 10. Oversigtsfilen fortæller, hvilket nummer der er hvad.

Begrænsninger

  • Radius fra 5 til 250 m. Standard er 50 m.
  • Analysen regner på et grovere net end højdekurverne, højst 512 celler på den lange led. I store områder forsvinder de mindste former.
  • I helt fladt terræn, fx marsk og inddæmmede arealer, bliver næsten alt til flade. Prøv en større radius, eller brug Fugtighedskort.
  • Danmarks Højdemodel opdateres i etaper. Nyt byggeri, frisk terrænregulering og nyanlagte veje kan mangle, hvis de er kommet til efter den seneste overflyvning.

Data og kildeangivelse

Beregningerne bygger på Danmarks Højdemodel (DHM) fra Klimadatastyrelsen, hentet via Datafordeler. Modellen er målt med LiDAR i et 0,4 m net og dækker hele Danmark inklusive Bornholm. De fleste værktøjer regner på terrænmodellen, altså den bare jord uden huse og træer. Sol og skygge, Synlighed, Objekthøjder bruger også overflademodellen, hvor bygninger og bevoksning er med.

Højder er angivet i DVR90. Filer, du henter, er i ETRS89 / UTM zone 32N (EPSG:25832).

Højdemodellen og baggrundskortene er frie offentlige data fra Klimadatastyrelsen, og GeoDanmark-data ejes i fællesskab med kommunerne. Du må gerne bruge det, du henter her, også kommercielt, så længe du angiver kilden – fx "Indeholder data fra Klimadatastyrelsen". Kildeangivelsen står i alle filer, du henter fra siden. Se vilkårene på https://dataforsyningen.dk/Vilkaar

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan afgør værktøjet, hvad der er en dal?

Fra hver celle ser det ud i otte retninger og noterer, om terrænet stiger, falder eller er vandret. Stiger det til de fleste sider, er det en dal eller en lavning. Falder det til alle sider, er det en bakketop.

Hvorfor ændrer kortet sig, når jeg ændrer radius?

Fordi en landskabsform afhænger af målestokken. En lille forhøjning er en bakketop ved 20 m radius, men en del af en skråning ved 200 m. Du kan vælge fra 5 til 250 m.

Klar til at prøve?

Åbn Landskabsformer på kortet →

Gratis og uden login. Kører i din browser på åbne data fra Klimadatastyrelsen.