Find den vandlidende jord i haven eller på marken

Hvem bruger det

• Haveejere. Find de våde pletter, og vælg planter, der passer til dem.
• Landmænd og konsulenter. Se hvor terrænet samler vandet, før der planlægges dræn eller minivådområde.
• Naturforvaltere. Find de steder, hvor et vådområde eller et vandhul falder naturligt.

Hvornår skal du bruge det

• Du vil finde de steder i haven eller på marken, der bliver ved med at stå våde.
• Du overvejer dræn, et minivådområde eller at tage lavbundsjord ud af drift og vil se, hvor terrænet selv samler vandet.
• Du skal vælge planter: dem, der tåler våde fødder, i det blå, og dem, der tåler tørke, i det sandfarvede.

Hvilket værktøj til hvilken opgave

Fugtighedskort er sjældent hele svaret. Her er de opgaver, værktøjet indgår i, og de værktøjer, du typisk bruger sammen med det.

Sådan bruger du det

1. Tegn et område, eller upload en afgrænsning.
2. Kør analysen. Sandfarvet er tørt terræn, mørkeblåt er der, hvor vandet samler sig.
3. Læs laveste, gennemsnitligt og højeste indeks i panelet, eller hent kortet som GeoTIFF.

Sådan virker beregningen

Vandet ledes ned over terrænmodellen på samme måde som i Vand og afstrømning. Terrænet hentes med 1 km ekstra hele vejen rundt, så det, der løber til udefra, tæller med.

For hver celle tages det areal, der afvander til den, og det sættes i forhold til hældningen på stedet. Meget tilstrømning på flad jord giver et højt tal. En stejl bakketop uden noget ovenfor giver et lavt. Tallet hedder det topografiske fugtighedsindeks (TWI) og er et standardmål i hydrologi.

Sådan læser du resultatet

Indekset er en rangordning inden for området, ikke en måling af vand i jorden.

Farverne strækkes mellem den 2. og den 98. percentil. Den mørkeste blå er altså det vådeste i netop dette område, ikke en fast grænse.

Tallene for laveste, gennemsnit og højeste er de sande yderværdier. Farveskalaen viser, hvor farverne holder op med at skifte.

Begrænsninger

• Kun terrænets form. Jordtype, grundvand, dræn og grøfter kender værktøjet ikke. En drænet lavning ser lige så våd ud som en udrænet.
• Værdierne kan sammenlignes inden for én beregning, ikke mellem to forskellige områder.
• Områder på op til 12 km på hver led.
• Danmarks Højdemodel opdateres i etaper. Nyt byggeri, frisk terrænregulering og nyanlagte veje kan mangle, hvis de er kommet til efter den seneste overflyvning.

Data og kildeangivelse

Beregningerne bygger på Danmarks Højdemodel (DHM) fra Klimadatastyrelsen, hentet via Datafordeler. Modellen er målt med LiDAR i et 0,4 m net og dækker hele Danmark inklusive Bornholm. De fleste værktøjer regner på terrænmodellen, altså den bare jord uden huse og træer. Sol og skygge, Synlighed, Objekthøjder bruger også overflademodellen, hvor bygninger og bevoksning er med.

Højder er angivet i DVR90. Filer, du henter, er i ETRS89 / UTM zone 32N (EPSG:25832).

Højdemodellen og baggrundskortene er frie offentlige data fra Klimadatastyrelsen, og GeoDanmark-data ejes i fællesskab med kommunerne. Du må gerne bruge det, du henter her, også kommercielt, så længe du angiver kilden – fx "Indeholder data fra Klimadatastyrelsen". Kildeangivelsen står i alle filer, du henter fra siden. Se vilkårene på https://dataforsyningen.dk/Vilkaar

Ofte stillede spørgsmål

Beslægtede værktøjer

• Vand og afstrømning – Viser hvor regnvandet løber hen over terrænet, og hvor det bliver stående, når lavningerne fyldes op, med dybde, areal og volumen.
• Opland – Viser alt det terræn, der afvander til et punkt, du klikker på, så du kan se, hvor vandet til en rist, en grøft, et vandløb eller en lavning kommer fra.
• Landskabsformer – Inddeler terrænet i ti typer landskabsformer, blandt andet bakketop, højderyg, skråning, dal, lavning og flade, i den målestok du vælger.